4. juli 2019

Ferietips fra Nordfyns Bank

Her er en lille tjekliste vedr. valuta på din sommerferie, fra Nordfyns Bank:

Kontant valuta
Nordfyns Bank tilbyder køb og salg af Euro i deres automater. Dem kan du bruge 24 timer i døgnet og alle ugens dage. Måtte du have brug for anden kontant valuta end euro, henvises der til pengeautomater eller vekselkontorer i lufthavne eller på destinationen du kommer frem til. Det er ligeså nemt som at hæve i de automater, du kender herfra. Her anbefales, at man bruger sit VISA-kort.

Visa/Dankort
Et Visa/Dankort kan bruges mange steder – men ikke alle. Et ekstra kort til ferien er derfor en god ide. Visa/Dankort er faktisk to debet-kort i ét. Dankort-delen kan udelukkende bruges i Danmark og på danske hjemmesider, mens Visa-delen kan bruges både i Danmark, i udlandet og på hjemmesider begge steder.

Vælg altid lokal valuta
Hvis du på din rejse i udlandet bliver spurgt, om du vil betale i lokal valuta eller i danske kroner, er det altid en god ide at vælge lokal valuta. Ellers vil du blive pålagt et kurstillæg. Du kan med dit Visa/Dankort også hæve kontanter i lokal valuta fra pengeautomater i udlandet. Men du kan også bruge det til udbetaling af kontanter i kontantselskaber som f.eks. Forex.

Hvorfor står der debet på mit Visa/Dankort?
Nye EU-regler har medført, at der skal være fortrykt “Debet” på alle nyudstedte Visa-kort. Da Visa/Dankort er to debet-kort i et, står der derfor ”Debet” under både Visa-logoet og Dankort-logoet på kortet. Det kan give udfordringer, når man skal betale eksempelvis billeje, hotel m.v. i udlandet.

Der er ikke noget nyt i, at et Visa/Dankort er et debet-kort, men det er nyt, at det skal stå på kortet. Stort set alle biludlejningsfirmaer kræver, at man betaler med et kreditkort, og det er et Visa/Dankort principielt ikke.

Hvor meget kan jeg hæve med mit Visa/Dankort i udlandet?
Du må maksimalt hæve 2.000 kr. pr. døgn i kontanter, og maksimalt 25.000 kr. pr. løbende 30 dage. Både køb i forretninger og hævning af kontanter tæller med i grænsen på de 25.000 kr. Det anbefales, at man altid har to kort med til udlandet og det ene bør være et MasterCard.

Læs mere om Nordfyns Bank Middelfart HER

Læs mere om Nordfyns Bank Bogense HER

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også